Dream Factory

Site-specific light tagging

2017

Christian Frederik-dagene, Moss, august 2017

I Drømmefabrikk inviteres beboerne i Moss til at bruge byrummet som talerør. Gennem large-scale projektioner på Lantmännens historiske funkissilo får Mossingerne mulighed for at kommunikere med hinanden på tværs af tid og rum. For Moss er under forandring. Efter en mangeårig identitet som industriby er de fleste af byens fabrikker lagt ned, så hvilket Moss drømmer indbyggerne om?

Inspireret af grafittimalernes antiautoritære brug af byen som lærred tagger Naja Lee Jensen Mossingernes drømme ind i Moss ved hjælp af lys. Hver nat under Christian Frederik-Dagene vil mørket afdække en drøm, der vil stråle fra væggen på én af byens eneste aktive fabrikker. Men drømme er flygtige. De forsvinder, forandres og genopstår. Således vil solens stråler udviske Mossingernes drømme og lade dem glide ind i nattens glemsel - medmindre nogen griber dem.

Drømmefabrikk er et eksperiment, der undersøger forholdet mellem kunst og samfund - mellem det at være socialt engageret kunstner og det at være borger. Drømmefabrik blev udviklet under EØS projektet “PICTURE Budapest-Østfold”, som var et kunstnerisk forsknings- og udviklingsprojekt initieret af Østfold kulturutvikling og Artopolis Association i Ungarn.

Artist: Naja Lee Jensen

Documentation: Naja Lee Jensen and James Moore


Supported by: Østfold kulturutvikling, Parkteateret and Moss Kommune